Fredag den 14.

Fredagen gik med evalueringer af flere omgange og den sidste mentale forberedelse til praktikken og det at skulle stå på egne ben udenfor platformen, så der er i virkeligheden ikke det store at berette.

Der blev også vasket tøj - Kenyan style selvfølgelig.

Vi var trætte ovenpå en uges stramt program og lidt magelige over at være på platformen med så nice et hold piger, så da alt det obligatoriske var overstået, tog Lulu en hygge-eftermiddag (Med kaffeee!) med nogle af de andre, mens Diana tog med resten ud på en lille selv-initieret tur ud til den gruppe forældreløse HIV-smittede børn, der levede af hvad fattige kvinder kunne samle sammen samt andre fattige, men frivillige til at passe dem.

Vi havde bestilt en for lille bil til turen - så vi blev lige smidt ind i bagagerummet.

Ikke overraskende var det en temmelig hård tur, og alle der havde været der kneb vist en lille tåre i bilen på vejen tilbage. 22 fantastiske børn uden noget som helst og uden nogen som helst muligheder for at komme nogen vegne. De frivillige der var, gjorde alt hvad de kunne, hvilket i sig selv er imponerende, men det var helt basale nødvendigheder som vand, der udfordrede deres hverdag: de 3 små hytter de boede i, lå fx for langt fra floden til at nogen nogensinde rigtigt blev vasket og så kan man forestille sig at det er temmelig svært at bære nok drikkevand til så mange mennesker så langt.. Det er svært at beskrive hele stemningen, men det frustrerende ligger i at se så meget livsglæde under så hårde omstændigheder og ikke være i stand til at gøre mere for dem.

Dianas tur til at fange et barn.