Søndag-onsdag den 23.-26.

Vi nyder stadig livet!

Søndag fandt vi et hotel, hvor vi kunne betale os til at bruge deres pool en hel dag for hvad der svarer til en 20’er. Det er godt det ikke er dyrere, for vi nåede at brune os i sammenlagt en halv time (nogle mere brune end andre – hæhæ) inden det blev overskyet. Hotellet er vel besøgt af andre hvide, så vi nød endelig at kunne være mzungu’er i fred.

Bagfra lignede denne mand til forveksling en elefant. 

Diana blev lidt skuffet...

Mandag morgen vågnede vi begge op og var skidesure. Der har været en del gæster i huset på det sidste og det resulterede i at nogen, natten til mandag, glemte at tage hensyn til vores søvn da de så film. Lulu var ude at slukke TV’et kl. 2.00, hvor hun finder én af bofællerne mirakuløst sovende i sofaen med lyden skruet helt op. Og medregnet den efterfølgende nedhidsningstid og den nærliggende moskés bragende morgenbøn fra kl. 5, fik vi hver 2 timers søvn den nat.

Så grundet omstændighederne besluttede sure Lulu og sure Diana derfor at ændre vores morgenvagt til en eftermiddagsvagt den dag.

Tirsdag var til gengæld lige på og hårdt, da vi mødte ind til vores første oplevelse af et dødsfald på afdelingen. Der var det rart at have hinanden.
Ellers har vi fundet os nogenlunde til rette med hverdagen på børneafdelingen, men vi glæder os til forhåbentlig at få lidt flere udfordringer på en ny afdeling fra næste uge af. Derfor har vi heller meget at berette om onsdagen, der forløb nogenlunde på same måde: vi møder ind, får rapport, hjælper med sengeredning, måler basisværdier på babyerne, bliver grinet af mødrene (men kærligt) og udfylder journaler. Mere har de ikke vi kan lave.

Vi glemmer noget nyt hver dag. Her glemte vi kniven til vores smørepålæg, og de bedste løsningsforslag var derfor Lulus tusch eller Dianas solbriller..... 

Citat fra hverdagen:

Hostmom: And how about the (mosquito)nets? Is it working?

Lulu: No, not really. I just dropped it…