Onsdag-lørdag den 19-22.

De næste dage gik mere roligt. Vi brugte en masse tid på at få styr på praktiske ting som internet, mere tøjvask og orientering i området. På hospitalet fik vi hægtet os på en kenyansk sygeplejestuderende, der formåede at sætte os nogenlunde ind i rutinerne i afdelingen og som vi derfor fik en masse gode snakke med. Vi har målt temperaturer, givet medicin, udfyldt papirudgaver af temperaturskemaer og set med ved journal-skrivningen (der også foregår på papir med alle mulige spændende håndskrifter).  Helte-Lulu greb også lige en besvimende kvinde i farten – hun træner også til Flying Mzungu mesterskaberne.

Så i virkeligheden lyder det alt sammen lidt kedeligt, hele vores falden til-proces. Men der kommer masser af gode guldkorn i løbet af dagene…:

Lulu til host-mom første dag

Mary: So what do you do in your free time?
Lulu: …- And I also do some fitness, like liftweighting..

Diana på et helt tilfældigt tidspunkt

Diana: det er som om relationen ikke helt tæller, når man har skabt den på et tidspunkt hvor den anden var bevidstløs.

Lulu på vores nye yndlingscafé

Tjener: With fries? - Do you want them spicy or just regular?

Lulu *Rimeligt forvirret, efter mange spørgsmål* … No no, just fried.

(Fortsættelse:

Diana: Haha, Luluuu.. Just fried fries.

Tjener: Hahaha!

Lulu: I’m sorry – I’m from Denmark!!

Tjener: Haha okay. *Vender sig mod Diana* Oh, so you’re not from the same country? J

Diana: *Sukkende *.. Yees, we are….)

Alm. Aften hjemme

Host-mom: Be careful, the floor is slippery. (Sagt med kraftig afrikansk accent)
Diana: Yes yes. *Lulu nikker fraværende og synger videre for sig selv*
Lulu: *Går ud mod toilettet, syngende* ..- Why you gotta be so ruuuSLASK! (Hvorefter hun grinende ligger på gulvet og endelig forstår hvad der blev sagt)

Endnu en alm. aften
Lulu: Vil du ha’ et stykke chokolade?

Diana: *Fraværende oppe fra overkøjen * Nej, tak.

30 sek. senere..

Diana: Okay, så efter du havde budt mig chokolade, fandt jeg et lillebitte stykke på mit sengebetræk. Jeg er ikke sikker på at det altid er en ret god idé at spise noget brunt man har fundet i sin seng, men denne her gang slap jeg heldigt fra det..

Lulu i supermarkedet: Ska’ jeg rækk’ osten cheddar?

Hertil er vi ved at underholde os med de få midler vi har – igen The African Way. Således brugte vi en hel aften på at lege at én af vores mange billige bananer var en telefon. Vi fik ringet hjem, til hinanden, til cykelsmeden og generelt til alle vi kender. Vi leger også luk-alle-skabene-leg, fordi ingen låger og døre i huset kan lukkes rigtigt, men altid springer op igen. Det gælder altså om at løbe fra låge til låge og have så mange lukkede ad gangen som muligt. Det er sjovere end det lyder!
Og så leger vi selvfølgelig vores yndlingsleg: lær-de-andre-dansk. Vi er tilsyneladende mere heldige med at kunne udtale swahili end de er med dansk. Men det hjælper selvfølgelig heller ikke på det at Lulu forvirrer dem: ”This is a banana!!!”,  ”You know - én banan, flere bananer!!!”. De andre forlod herefter køkkenet, med et mere eller mindre bekymret udtryk i ansigtet…

Hvis I ikke allerede har fanget den lidt overgearede stemning, der nogle gange hersker, kan den understreges med den her sang, der (af vores roomies) påstås at være vores sang. Den spilles i radioen alle vegne og det eneste vi forstår er ordet/retten 'chapati'. 

Men vi har endelig fundet et sted med ordentlig kaffe! 

Følg med i næste afsnit af.. Lulu og Dibani på afveje.