fredag den 21. november 2014

Søndag den 16.

Søndag morgen blev indledt med endnu et lækkert bad i minusgrader efterfulgt af en omgang morgenmad på YMCA.  Vi besluttede at tage på Maasai marked inde i byen. Ved ankomst blev vi efter mindre end to minutter omringet af 15 sælgere, der talte i munden på hinanden. Lulus puls steg til 130 og Diana måtte lægge en hånd om hendes skuldre og berolige hende lidt (Årh, Lulu…). For anden gang på denne tur hørte vi spørgsmålet ”Are you twins?!”, blandt mange mange andre spørgsmål, som vi ihærdigt forsøgte at navigere os udenom.
Handlen på markedet foregik ved at man blev fulgt af en sælger, der holdte ens ’maybe-bag’. Her skulle man bare proppe ting i og så ville sælgeren til sidst give ’en god pris’.  Lulu fik afsluttet sin handel og forhandlede sig ned fra 18.000 til 4000 ksh. Diana blev fanget lidt i forhandlingerne og Lulu måtte komme til undsætning og spille skrap igen. 

Vi deltog senere på dagen i et møde hos Action Aid i Nairobi, og tog derefter en taxa videre til Karen Blixens Farm. Det var en smuk farm med en mindst lige så storslået have. Vi blev vist rundt (mere eller mindre ufrivilligt) af en guide, der lærte os en ting eller to om go’e gamle Karen.

Lulu på besøg hos Karen.


Her bliver vi lige overhalet af to busser, der kæmper om at komme først ind foran os.
Vores chauffør var god, men vi skreg lidt alligevel. ;)


Vi afsluttede dagen på vores værelse hvor de andre piger kom ind og hyggede og sagde farvel. Efter pigerne var gået ind til dem selv, talte vi lidt om dagen og Diana afsluttede med ordene: ”Jeg ville ønske der altid var så mange søde piger i min seng.” (Lulu har en beskidt humor)


Hun havde også beskidt tøj..

Ingen kommentarer:

Send en kommentar