Praktikdagen
startede i det gode gear på en fredag, hvor kenyanerne fejrer deres uafhængighed.
Ved sengeredningen får Diana således, i farten og meget alvorligt, fastslået og
sagt at ”.. This sheet is holy..”. Så det var jo egentlig lidt synd for
patienten, at vi smed det væk.
Festlighederne fortsatte da vi fik fri og tog i
det supermarked, hvor de sælger fyrværkeri lige ved siden af toiletpapiret.
Egentlig stod vi bare helt fredeligt ved yoghurt-køleren da der kom en fremmed
mand hen til os: ”Excuse me? Do you know fireworks?” Og det viste sig at
butikken sælger fyrværkeri uden selv at vide hvad det er, og derfor havde bedt
ham lede butikken efter efter nogle hvide mennesker – de ved jo sådan noget.
Så vi blev hevet med hen til fyrværkeri-disken og kunne der pege på raketterne (han vidste vitterligt ikke hvad forskellen på dem og knaldperlerne var), samt fortælle ham hvordan han brugte dem. Diana har lige siden haft dårlig samvittighed og frygtet at han har sprunget fingrene af sig selv.
Så vi blev hevet med hen til fyrværkeri-disken og kunne der pege på raketterne (han vidste vitterligt ikke hvad forskellen på dem og knaldperlerne var), samt fortælle ham hvordan han brugte dem. Diana har lige siden haft dårlig samvittighed og frygtet at han har sprunget fingrene af sig selv.
Hjemme i hytten
var det også fest. Vores host-mom havde en veninde på besøg, og der var gang i
deres Napoleon-flasker. Vi sov (ej, selvfølgelig kunne vi ikke finde på at sove
til middag!!) da de startede, men da Lulu vågnede og tilfældigt gik forbi
stuen, blev hun også hevet derind og fotograferet af veninden (og vi taler 3 min. efter hun
vågnede) som den interessante art hun nu engang er. Resten af aftenen brugte veninden så på at forsøge at overtale os til at komme og være på den afdeling på sygehuset hun
var sygeplejerske på. Hvide mennesker er seriøst i høj kurs.
Billedet viser det ikke ret tydeligt, men her sælger de simpelthen en type mel,
der hedder 'Babies'. Vi forstår det tydeligvis ikke helt.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar