Fredag den 5. December

Om fredagen holdt vi ’studiedag’. I virkeligheden var vi blevet sat til at bage kage til vores ene bofælles graduation party, så det meste af formiddagen gik med at bage gulerodskage og brownie i en gasovn med ren undervarme. Det lykkedes nogenlunde og vi tog et smut ind til byen for at ordne praktiske ting.

Da vi kom tilbage om aftenen var der gang i det glade køkken – i Kenya er noget af det billigste alkohol man kan få fat på en brandy ved navn Napoleon. Det havde vores host-mom benyttet sig af denne aften og hun forklarede os tilmed at hun normalt ikke bliver fuld, men bare bliver lidt ekstra ’excited’. Hun var i den grad excited. Og vi blev ikke skånet for smagsprøver.

Aftenen for hende toppede da vores kager kom på bordet, og skønt der stod smeltende vanilleis ved siden af kagerne, så hun sit snit til at holde en lang tale om hvordan vi skulle ses som ’the newborns in the family’ og hvor symbolsk det var at én af kagerne var bagt i en hjerteform (fordi vi så gav vores hjerte til vores nye storebror), og hvordan mel, sukker og alle de andre ingredienser var bestanddelene i en god relation osv. osv. osv. Alle i lokalet kiggede vist lidt overbærende på hende da hun endelig afsluttede med ordene: ”And now Silah, when I count to 3, you cut the heart exactly in the middle – so it is in two pieces.”

Vanen tro, kommer der altid dobbelt så mange som planlagt, så vi lærer at spise kage i små stykker, til gengæld passede vores nye storebrors venner ekstra godt på os, da de senere på aftenen lokkede os med i byen. Og vi passede ekstra godt på hinanden – kenyanere bliver ikke mindre nærgående, når musikken spiller.

(Hæhæ. Og her har vi, helt bevidst, undladet at tage billeder...)