Tirsdag den 9. December

Ugens første arbejdsdag var tirsdag, så det burde i virkeligheden hedde Lille-Mandag. Tirsdagen stod i Dianas tegn, da hun var gennemført ’produktiv’ hele dagen. Vi var meget længe om at komme af sted hjemmefra, og resten af arbejdsdagen fortsatte i et meget sløvt tempo.
Ofte sidder vi alene og spiser frokost fordi afrikanerne ikke rigtig spiser frokost, men ’snaaarks’. (afrikansk udtale af snacks)
Dog alligevel, mens vi spiser dukker der en sygeplejerske fra afdelingen op og sætter sig ved siden af os. Vi small-talker lidt med hende hvor Diana formår, kun som Diana kan, at fornærme sygeplejersken omkring hendes genetik, mens de eneste der fanger det er Diana og Lulu. Samtalen forløb sig nogenlunde sådan:

Sygepl.: “In Kenya we eat a lot of junk food. That’s why some get so big. But it’s also genetics…. My mama is double my size, but she has never had any health issues. She’s almost 90.”

Diana: Wauw. That’s impressive! Let’s hope you’ve also (???) inherited those genes.” J

Efter frokost sætter vi os ud på afdelingen hvor vi sidder og taler lidt om de forskellige sygdomme hos patienterne. Dianas guldkorn vil ingen ende tage, og hun foreslår at vi laver plakater med oplysninger om de gængse sygdomme, så vi kan ’sticke’ dem op forskellige steder (Lulus evige dirty mind..). Ja, vi brainstormer stadig omkring dén… 

Efter dagen på afdelingen er overstået gik Diana alene (for første gang) i Naivas, der er vores lokale supermarked og Lulu gik hjem for at vaske sit tøj imens. Planen var at vi begge skulle ud og motionere vores efterhånden dovne kroppe. Vi tog så en to timers lur i stedet. Lulu vågner da det regner og hun må ud og hive det rene/våde tøj ind. Mens vi ligger og dovner/snacker den i sengen går strømmen og er ude af drift i en lille time. Diana bliver rastløs, hun går på toilettet og da hun kommer tilbage finder følgende samtale sted:

….Lulu: ”Var det godt så?”
Diana: ”Ja, jeg skulle bare lige have noget ud af næsen.”
*Diana desperat, alt for kort tid efter* ” Hvad skal jeg så lave!? Hvad kan jeg nu spise!?
Lulu: …..

Ikke længe efter Dianas rastløse episode, sætter hun sig på stolen for enden af Lulus seng (stadig i mørket). Vi sidder og småsnakker i et godt stykke tid, før vi opdager hun har sat sig i Lulus drivvåde vasketøj, uden at opdage det mindste. Så er det jo godt man har lyse bukser på...