Tirsdag-torsdag den 2.-4.

De efterfølgende dage var tilnærmelsesvist hverdags-agtige. Udover praktikken planlagde vi weekendbesøg af 3 af pigerne fra platformen i Nanyuki, kiggede på flere kjoler, købte flybilletter til vores juletur/nytårsudflugt til Zanzibar, fandt en ny stamcafé, blev aldersbedømt til at være 17-18 år gamle (med Lulu som den yngste – igen), trænede én gang (hvilket kunne mærkes næsten i en uge) og så fik vi et nyt kæledyr ganske ufrivilligt.

Det var en helt almindelig nat, varm og fuld af myg, og postyret startede nok da Diana vågnede ved følelsen af at noget tog fat i hendes fod. Det blev slået hen som en dårlig drøm, men hun vågnede alligevel igen kort efter da hun lagde foden i ’noget der føltes levende’. Igen – det måtte jo være en sær drøm, men senere på natten opdagede vi puslelyde rundt omkring i vores lille værelse; i overkøjen, i underkøjen, fra gardinet, under sengen og da der pludselig var kradselyde fra indersiden af døren, måtte Lulu også vågne helt op.

Diana: Lulu? Er du vågen?

Lulu: Ja?

Diana: Der er noget der pusler rundt herinde!

Lulu: Der er også noget, der bliver ved med at røre min arm!!

Diana: Aaaargh.. Det har også været heropppe og der var noget der kradsede på døren. Kan du ikke tænde lyset??

Lulu: Neeej, det tør jeg ikke…!

Diana: Nå, men er det okay, hvis jeg går ud i stuen og sover??
Lulu: Neej!............ - Jeg går med.

Dagen efter vågnede vi op til et stort hul i en banan, der lå på vores bord, og grundet sprogbarriere lykkedes det vores host-mom at overbevise os om at det var en rotte. Det viste sig heldigvis at hun ikke kendte forskellen på en mus og en rotte, og vi vælger derfor at tro at det nærmere var sidstnævnte. Trods flere forsøg på at fange den, har vi dog ikke hørt noget til musen siden.

Hun er i det hele taget lidt skør (på den gode måde), vores host-mom. Hun har åbenbart haft en kat på et tidspunkt:

Diana: So, what happened to the cat? J

Host-mom: Ah, I put it in a bag and threw it away.

Diana: WHAT? Why??

Host-mom: Hahaha! It ate my tomatoes. It didn’t eat normal cat food. (it was like living with another person!) - It even ate my avocadoes!

Diana: Hahaha?!?

Host-mom: So I put it in a bag and threw it away. – I didn’t like that thing.

Lulu: So where did you throw it?
Host-mom: I gave it to the man who almost fell through the roof and told him to kill it. Hahahaha! No. I didn’t like that thing. J

Ham her holder forresten rekorden i afrikansk transport - her er ikke 

bare en sofa, der er simpelthen også to lænestole ovenpå.