Denne dag var
just another day at the office, og vi mødte ind til hele to døde patienter.
Normen er, at selvom alle 50 patienter på afdelingen har frit udsyn til
hinanden, er man nødt til at lade de døde ligge i deres senge til serviceassistenterne
(her hedder de ’smarties’) møder ind, kommer med en båre med et stort metal-låg
og kontrollerer at de døde har fået klistret identitetsklistermærker i panden,
inden de køres over sygehusområdets udendørs gangsystem og over i lighuset. – Deres
ressourcer taget i betragtning, kunne det nok ikke gøres meget anderledes, men
vi diskuterede længe hvor forskelligt fænomenet ’værdighed’ kan forstås, og
hvor uhyggeligt hurtigt man, sandsynligvis som forsvarsmekanisme, får tillagt
sig en led galgenhumor. Dét er ikke blog-egnet.
Til gengæld
optjener vi street credit hos patienterne, ved at være lynhurtige til at
assistere folk der falder, mens de er ved at kravle ud af vinduet (okay, det
var der kun én der gjorde). Der er
simpelthen en underlig mentalitet omkring det blandt det øvrige personale. – Vi
passerede 5 andre passive sygeplejersker/studerende, for at komme hen til den
faldne.
Efter endt
arbejdsdag tog vi på Moca Loca og gav den gas med at få indhentet det forsømte
på bloggen. Stabilt internet er ikke noget vi er ret heldige med her i Kenya,
så det gik der nogle timer med. Til gengæld er vi stadig imponerede hver gang
vi får ordentlig kaffe her.
Hverdagsbillede - her hygger vi en en Tuktuk (sådan staves det åbenbart rigtigt.)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar