onsdag den 10. december 2014

Mandag den 1. December

Mandag startede vi på vores nye afdeling – en medicinsk afdeling, hvor de mest udbredte sygdomme er HIV, lungebetændelse, malaria og meningitis. Rytmen er meget som på den anden afdeling: sygeplejerskerne reder senge, lægerne går stuegang, sygeplejerskerne administrerer medicin og der måles blodtryk og puls på patienterne. Herudover går det meste af dagen med at dokumentere. Det er ikke just den mest ophidsende sygepleje, men til gengæld har de nogle friske studerende vi har meget sjov med, når det kommer til at spørge ind til kulturforskellene.
Fx oplever vi jævnligt at fremmede folk på gaden stopper op og tager billeder af os (nogle filmer endda). De studerende påstår/mener at det er fordi der hos mange hersker en opfattelse af, at hvide er lidt som engle. De supplerede også påstanden med en kommentar om at patienterne på hospitalet har hørt samtale om hvordan de tror de kan blive hurtigere raske, hvis de bliver behandlet af os.
Det næste spørgsmål til os lød på om vi var racister.
(Den næste kommentar hertil lød på at det var godt vi ikke var tyskere, for de var vist nogle værre nogle…)

Men de kan nu selv være nogle værre nogen, de kenyanere!
Fireworks lyder som rimeligt hidsig diarré...



Hjemme efter første dag, skruede vi lidt op for julestemningen med lidt julemusik på verandaen, nissehuer og besøg af en nisse inde hos Lulu.




Ingen kommentarer:

Send en kommentar