En måned skulle
der gå, før vi for alvor kom til at lave sygepleje!
Praktikken bød på
alt det sædvanlige med sengeredninng, medicingivning og dokumentation, men jo
bedre vi falder på plads på afdelingen, jo flere opgaver får vi raget til os og
jo mere tør vi brede os ud over normerne. I dag blev vi således sat til at
sengebade en patient (man ved man er sygplejestuderende, når man ikke længere
er sart med den slags) og selvom vi ikke var ret tilfredse med vores redskaber,
tog vi os tid til at gøre vores bedste. Efter endte anstrengelser, fik vi også
et ”God bless your nation!” med på vejen, og så var relationen skabt (noget man
heller ikke gør ret meget ud af her), og vi havde ’vores egen’ patient. Da vi
senere vendte tilbage til ham, kom han til at sige at han savnede at komme ud i
solen, og flux havde vi sat ham i en kørestol og kørt ham ud i solen. Det
føltes en smule magisk og meget, meget rigtigt at se hvordan han langsomt
livede op og hvor glad han var for så lidt.
Så farlige ser vi ud..... Når vi har redt senge.
(Altså bare Lulus seng.. Hun kan godt være lidt en gris.)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar