Første søndag i
advent gik med lektier. Og det er løgn.
Vi startede dagen
ud med en gang morgentræning, et varmt bad (ren luksus), og lækker morgenmad på
verandaen i 25 graders morgenvarme. Da vi kom til den hårde del –
opgaveskrivningen – tillod vi os at tage ind på vores yndlingscafé, hvor vi
blev modtaget med stort smil af vores yndlingstjener og derefter flux gik i
sving. Dagens interessante begivenhed fandt sted da vi havde fejret søndag med
en rigtig burger, og slog mave.
En fremmed (!)
tjener kom ned til vores bord og fortalte, helt neutralt, at vores ’danish
friend’ ville give en kop kaffe. Vores svar til det lød noget ala: ”What? But
we don’t have any friends! Who is it? Haha! We really don’t have any
friends!... – Okay, just black coffee..”
(Bonusforhistorie:
Sidst der var strømafbrydelse hjemme hos os, påstod vores host-mom at det måtte
være fordi vi havde afvist en kenyansk mand. Vi har vist afvist mange efterhånden,
men af én eller anden grund, var det dét her vi begge tænkte på, da vi blev
tilbudt kaffe.)
Vi har ingen
mandlige danske venner i Kenya lige pt. Der var ingen andre hvide på caféen på
det tidspunkt. Så hvem der egentlig stod bag, da vi kort efter fik serveret
vores store kopper kaffe, er endnu uvist. Hvis vedkommende faktisk var i
nærheden, har vores latter dog unægtelig afsløret hvor mærkeligt vi havde det.
Kort efter kom
tjeneren tilbage med vores regning. Vi var faldet lidt ned og var vist endda
begyndt at tale om normale ting igen. Så det vendte atter, da Louise ville
tjekke hvor meget vi skulle betale – og i stedet for en regning fandt en lap
papir med teksten ”DANISH FRIEND – 07xx xxx xxx/kenyansk telefonnr.”
Vi har ikke sagt
det til vores host-mom, men vi har da haft en enkelt strømafbrydelse mere
siden…
Ingen kommentarer:
Send en kommentar