Fredag den 16. Januar

Fredag var endnu en praktikdag, dog var den en af de kedeligste. Diana var fortsat på casualty/skadestuen og Lulu på CCC, hvor der absolut ingen patienter var på hver af afdelingerne. Således gik praktikdagen meget langsomt, men vi overlevede ved tanken om at kunne komme hjem og ligge i haven. 

Vi er efterhånden blevet vant til at hilse på Gud og hver mand, og det var nøjagtigt det Lulu gjorde på vej hjem fra hospitalet, da en dreng hilste på os. Det skulle hun dog aldrig have gjort. Det viste sig at være en limsniffende gadedreng, der valgte at følge efter os hele vejen hjem. Selvom vi ikke var trygge ved det, så var vi rationelle nok til at se vi var mere end 3 gange hans størrelse udover det at han var påvirket. Vi holdt dog alligevel taskerne tæt til kroppen. Da vi kom hjem, låste vi os ind ad porten og drengen gik igen. Efter den anstrengende gåtur spiste vi sen frokost, som bestod af rester fra dagen før. Til vores uheld var microen fyldt med myrer, og dette havde vi ikke opdaget før maden var skænket og serveret. FØJ! Så måtte vi nøjes med brød og yoghurt. Øv, øv. 

Da vi havde slået mave og var kommet os over 2 gange ubehageligheder, tog Diana en lur mens Lulu solede sig i haven. Aftensmaden var utrolig lækker som altid, og det nød særligt Diana godt af, da hun på trods af at have løse bukser på, spiste til de strammede. Der er gået Mzungu vs. Native African i den til spisning, da vores host-moms niece er verdens langsomste til at spise, men til gengæld kan spise mere end os andre, og stadig være den tyndeste af os alle. Derfor er hun altid efter os, for at sikre at vi spiser mindst to portioner (vi kommer til at betale overvægt for mere end vores kufferter..).  

Når vi keder os, leger vi på togskinnerne...