onsdag den 7. januar 2015

Lørdag den 20. December

Lørdag startede som alle andre dage, hvor man regner med at skulle sove længe: der er totalt ligegyldig larm. I dag var det så vores host-mom, der syntes det var rart at gartneren kom og startede plæneklipperen kl. 7.30. Man kan måske diskutere om ikke det også er et okay tidspunkt for os at stå op, når nu vi alligevel går i seng inden 22, men vi har så også en moské i nabolaget, der kalder til bøn over deres megafoner bla. ca. ved 5-tiden hver morgen og samt masse summende myg, der også gerne resulterer i lidt vågentid om natten.
Nå. Haven var lækker da vi stod op og – som vi gør hver weekend – spiste lækker morgenmad ude på verandaen. Så tog vi på shopping.
I kjolebutikken er vi ved at kende sælgerne. Diana har i hvert en sælger, der bliver ved at insistere på at hun bør gifte sig med sælgerens bror – og bliver ved at understrege at han ikke er kikuyu (én af Kenyas 42 tribes og ret ligegyldig info.). Lulu skræmte vist de fleste sælgere væk sidst hun var der, med sin meget kræsne tilgang. Alligevel vinder vi lidt på vores loyalitet – i hvert fald fik vi rabat på alt hvad vi købte derinde, så nu er vi lidt mindre mzungu’er end vi plejer at være.


For at gøre op for det igen har vi besluttet at følge mzungu-moden og lade dette være en modeblog med outfit-billeder, hvor vi selvfølgelig skriver hvor de forskellige items er fra. (Vi har snydt lidt. Billederne er fra Zanzibar et par dage senere..)

Kjole: Ukendt kenyansk designer
Palme: Zanzibarsk
Kande: Importeret fra Alladins hule
Model/styling: Lulu D.

Kjole: Fra vores nærmeste supermarked i Nakuru
Argh, en Busk!: Zanzibusk
Sofa: Importeret på motorcykler
Model/Styling: Diana B. feat. S.V. ED

Ingen kommentarer:

Send en kommentar