Torsdag den 8. januar

Om torsdagen tog vi en hårdt krævet skrivedag, til at få skrevet så meget som muligt af vores eksamensopgaver inden safarien. Så vi stod op, lige på og hårdt, ved 6-tiden og gik så ellers i gang med at skrive. Vi skiftedes til at forbande det en lille smule, for det kedeligste man kan lave, når man sidder midt i Kenya, er nok at sidde indenfor eller i skyggen med sin computer og nørde.

Da vi nåede ud sidst på eftermiddagen, løb tiden ud, og vi gik mod byen for at hente vores skræddersyede kjoler inden pigerne fra Eldoret (de andre Kenya-piger fra platformen) også ville komme. Kjolerne var fine nok, men ikke en oplevelse vi kommer til at gentage. Ved stofindkøbet havde sælgerne fx insisteret på at stoffet til Lulus kjole var hvidt – da kjolen var færdig, var den sjovt nok stadig lyseblå selv i almindeligt lys. Men en oplevelse var det da og vi skal helt sikkert nok få brugt vores kjoler på et tidspunkt!

Vi nåede i god tid ned til matatu-stationen pigerne ville rulle ind på. Men måske skulle vi have benyttet os af African Time i stedet. Matatu-stationen er nemlig altid ret befolket, og det betyder også at vi bliver antastet af virkelig mange mennesker. Der var flere mænd der forsøgte at starte samtaler med os, en limsniffer der tiggede ret længe og heldigvis også de lidt sjovere typer: Fra den anden side af vejen forsøgte en chauffør at tilbyde os et lift til Nairobi, og da hans ven løb over til os for at høre svaret (der jo var et nej) brugte han kæmpe fagter på at forklare chaufføren at det var et ”No! BIG NO!”. Mere samtale havde vi ikke med ham, men da chaufføren få minutter senere selv krydsede vejen, pegede hans ven over mod os: ”This is Mary (Diana) and this is Anna (Lulu) - Mary, Anna! – they are my friends!” og vi grinede, men spillede med på den. Chaufføren så godt nok lidt forvirret ud, og vi var nok ikke helt stoppet med at grine da han takkede os for godt selskab og sagde ”See you tomorrow!”, hvortil vi alle vinkede.

Nå. Pigerne kom og vi gik samlet mod safari-tour-selskabet og fik betalt vores tur og mødt vores safari-driver. Derefter kørte han os hjem i det der skulle blive vores bil de næste par dage, og resten af aftenen fordrev vi med snak om hvad der var sket siden sidst vi sås. 

Lulu, i et ellers meget seriøst øjeblik.