Mandag den 22. December

Dagen startede meget tidligt, da vi havde planlagt  at tage hjemmefra ved daggry (dvs. Ca. Kl. 6), for at komme så meget African Time i forkøbet som muligt inden vores flytur. Vi lagde nogle små julegaver til vores host-family og blev ellers samlet op af en Tuktuk-driver, der havde fået besked på at komme til mzungu-time.
Så gled rejsen egentlig rimeligt glat derfra, og vi tog en matatu ind til Nairobi. Der var en smule proppet i matatuen, men Lulu er heldigvis glad for børn, så da der blev spurgt om ikke der kunne klemmes et ind ved siden af hende, sagde hun ja med julelys i øjnene. Dørene var for længst lukket, så flytningen af barnet foregik ved at klemme barnet op mellem nakkestøtterne og loftet (ca. 25cm) og sende det fremad og håbe nogen tog imod på den anden side. – Det gjorde der, og Diana faldt i søvn umiddelbart derefter. I mellemtiden byttede de lige børnene ud igen vha. samme fremgangsmåde, og Lulu så sit snit til at finde en ny ven i det nye barn. Således fandt Diana Lulu og barnet – James – i færd med at lege med iPhone og høre disneymusik, da hun vågnede igen.

Lille Lulu og lille James

Nairobi lignede sig selv fra sidst – ekstrem trafik og pågående mennesker. Vi nåede kun at stå udenfor matatuen i to minutter, da vi antastes af en skummel fætter, der styrer direkte mod os, peger på Lulus halskæde og Dianas jakke (der er guldfarvet) og råber ”Don’t show your gold!!”, inden vores matatuchauffør heldigvis i farten har fundet os en anstændig taxa-chauffør til at køre os til lufthavnen.  Anstændig var han, vores taxachauffør, da han insisterede på at eskortere Lulu hele vejen ind til et toilet på en tankstation, da hun igen igen (Lulus blære har ikke ret meget situationsfornemmelse) er trængende.  

Vores chauffør kørte os helt hen til vores terminal, men det var alligevel ikke nok til at forhindre personalet i lufthavnen til at sende os frem og tilbage mellem terminalerne to gange, før vi checkede ind et næsten tilfældigt sted i sidste minut og derfor undte vi os selv en lille lufthavnsbajer, mens vi udfyldte ebola-screening før afgang.

En halv times mellemlanding i Mombasa og vi er totalt smeltede..

Vi kogte allerede da vi mellemlandede i Mombasa og målte temperaturen til 31 grader, så da vi landede i Stone Town på Zanzibar og sveden løb ned af os, turde vi ikke tjekke termometeret. Til gengæld ville vi gerne hæve Tanzania-shillings, men først virkede hæveautomaten i lufthavnen ikke – og de første 6 hæveautomater vi fandt i byen, var ligeledes ude af drift. Da vi endelig nåede den der virkede, havde vi selvfølgelig ikke helt tjekket op på deres valuta, og troede vi havde hævet rigeligt, da vi hævede 50.000 shillings. Da vi blev klogere viste det sig, at vi havde hævet den store sum af 150kr…. Da vi blev endnu klogere, vidste vi også at 99% af befolkningen på Zanzibar er muslimsk, så for første gang nogensinde led vi en smule af tørklædemisundelse, og havde det meget mærkeligt med at være de eneste ikke-tørklædebærende.

Det holdt heldigvis ikke længere end til vi kom til vores hostel, hvor der boede mange andre vesterlændinge, og vi glemte det vist for alvor da vi tog ud at spise aftensmad og fik feriens første (alkoholfri) pina colada på bordet.

Diananas colada