Onsdag den 31. December

Morgenen, på årets sidste dag, starter med at Lulu går på chapati-jagt. (Vi har aftalt at vi er nødt til at lære at lave det, inden vi tager hjem til DK igen!) Efter fortæringen af dem, går vi på stranden igen igen igen.

Her bliver vi mødt af synet af både et juletræ og en vellykket sandmand – lavet af nogen, der ikke er os! L

Ikke desto mindre vil vi gerne hylde deres arbejde lidt. Det er for nice at have en sandmand!

Vi beklagede os også meget over snevejret på Zanzibar... Brr..

Resten af eftermiddagen går på stranden, hvor vi tilfældigvis har lagt os ved siden af kokosnøddesælgeren. Så det kan vi ikke stå for, og sådan endte vi ellers på række i hver vores solseng med hver vores friske kokosnød at drikke og spise. Vi siger det igen; Mmmmmhhh…

Da vi har fået nok af solen (haha – dårlig joke. Vi får aldrig nok!) går vi hjem og forbereder os på nytårsaften. Der bliver badet, lagt make-up og udvalgt tøj, og da Diana endelig er færdig tager hun en lur. That’s how we roll.

Vi havde bestilt bord på Ocean’s, og inkl. Uganda-pigernes venner, var vi derfor 9 personer til at nyde aftenen. Nytårsmenuen stod på:

Forret bestående af enten salat eller græskarsuppe.

Hovedret bestående af seafood-spyd med enten ris, kartofler eller grøntsager.

Dessert bestående af enten tiramisu, cheesecake, lime-mousse eller chocolate&almond biscuit cake.

Vi må have siddet der længe, for vi havde hævede ben og fødder da vi endelig rejste os for at tage til fest. Det gik dog hurtigt over, og om ikke andet glemte vi det, da vi trådte ind på Paje by Night’s område. Vi nåede kun lige at betale entre og gå ind ad porten, da strømmen pludselig gik og alt var mørkt.
Vi stod derfor lidt måbende, da strømmen vendte tilbage igen få sekunder senere. Lyset gav genskær i alle gæsterne, der var badet i glimmer, musikken bragede for fulde gardiner, og ved DJ-pulten var to kæmpe balloner ved at puste sig op igen – vi trillede rundt af grin, da ballonerne pludselig forestillede to dansende mænd med orme-arme.

Det første sæt drinks vi fik var ekstreme. Vi havde stået i kø i en halv time, og da vi endelig fik dem, meget tæt på midnat, var det næsten ren tequila. No go. Så vi tog et par sip, stillede dem fra os, og begyndte at søge efter det perfekte sted at springe nytåret ind fra. Valget fandt på poolkanten.
Og for at gøre det endnu mere surrealistisk sammenlignet med en normal nytårsaften, tog halvdelen af os (Dvs. Diana og et par af de andre piger) en meget spontan beslutning mens vi stod der på kanten. – Springet fra poolen blev i retning af vandet.

Så kunne man jo rigtig nyde at have brugt tid på at forberede sig, når man alligevel stod til en helt nat i plaskvådt tøj. Men det var jo Zanzibar. Der bliver aldrig koldt. Og det betød at glimmeret fra vores glimmerfest klæbede ekstra godt til os.

Det betød også at vi var ret ligeglade med havet, da vi tog videre til en anden fest. Så vi blev enige om at det var det perfekte tidspunkt at øve rejehop i vandkanten! Det har vi heldigvis heller ikke dokumenteret.

Glimrende eksempel på hvor sjovt vi havde det..

Ved den næste fest fik vi masser af opmærksomhed for vores glimmer. Vi har ikke tal på hvor mange der konstaterede at vi ’da havde været til glimmerfest’ og vi fik flere lidt for gode tilbud.. Det blev et nej tak af mange omgange, og vi havde travlt med at snakke med vores udlejer Ramse, der havde en korttidshukommelse på ca. 5 sekunder og pludselig gav den gas med sit danske (han har en dansk kæreste og har derfor lært en smule). Hæhæ. Vi er sikker på vi var anstændige da vi kom hjem den nat. Diana løb i hvert fald rundt med ’sin’ hund – en lille vovse, der gladeligt fulgte hende hele vejen hjem til hytten i sandet.