De næste par dage
forløber med meget træthed. Om tirsdagen vælger Diana at fortsætte en uge mere
på skadestuen og Lulu skifter igen til en ny afdeling; Comprehensive Care
Center for HIV-smittede. Diana tog en rolig dag mere i deres observationsrum,
mens Lulu måtte vente af 3 omgange hos forskellige mennesker, for overhovedet
at få lov at være på afdelingen – det viser sig at de i visse situationer
alligevel går lidt op i at værne om patientens privatliv, så det er jo meget
godt.
Da vi får fri tager vi hjem, hvor vi mødes med vores MS Kenya koordinator, der bare lige skal høre hvordan det går, samt stikke os et spørgeskema vi lige kunne udfylde. En smule meningsløst, men det var heldigvis hurtigt overstået, hvorefter resten af dagen gik med at få de sidste eksamensopgaver afleveret og at få skrevet lidt på bloggen.
Onsdag går Diana i skadestuens diabetesklinik, hvor hun én gang får vist hvad der skal gøres, før den anden studerende der smutter og efterlader Diana alene der med patienterne. Pludselig var det alligevel meget rart at have haft diabetesprojekter i et halv år! Imens er Lulu gået på den pædiatriske del af CCC (Comprehensive Care Center), hvor arbejdet mest bestod i at måle højde og vægt, hvorefter de blev sendt videre til enten diætisten eller lægen alt efter hvilke problematikker de stod med. Vi tager direkte hjem efter praktikken, og kan på mail se, at vores eksamensopgaver er godkendte og at vi dermed officielt har bestået modulet! Juhuuu! Og så kunne vi endelig slappe af med god samvittighed.
Da vi får fri tager vi hjem, hvor vi mødes med vores MS Kenya koordinator, der bare lige skal høre hvordan det går, samt stikke os et spørgeskema vi lige kunne udfylde. En smule meningsløst, men det var heldigvis hurtigt overstået, hvorefter resten af dagen gik med at få de sidste eksamensopgaver afleveret og at få skrevet lidt på bloggen.
Onsdag går Diana i skadestuens diabetesklinik, hvor hun én gang får vist hvad der skal gøres, før den anden studerende der smutter og efterlader Diana alene der med patienterne. Pludselig var det alligevel meget rart at have haft diabetesprojekter i et halv år! Imens er Lulu gået på den pædiatriske del af CCC (Comprehensive Care Center), hvor arbejdet mest bestod i at måle højde og vægt, hvorefter de blev sendt videre til enten diætisten eller lægen alt efter hvilke problematikker de stod med. Vi tager direkte hjem efter praktikken, og kan på mail se, at vores eksamensopgaver er godkendte og at vi dermed officielt har bestået modulet! Juhuuu! Og så kunne vi endelig slappe af med god samvittighed.
Diana alene og bange på diabetesklinikken
Om torsdagen er
vi stadig flade og udmattede, og vi ender med at tage en hjemmedag. Hjemturen
er kommet tættere på, så vi får styr på meget af det praktiske, får vasket tøj
og skrevet blog – og får styr på kræfterne igen.
Humøret var atter
højt til aften, og bloggen skal næsten have et eksempel på samtalen i en rigtig
god telereklame fra kenyansk tv.
Mand ringer op:
Hi! How are you!
Kvinde svarer: Hi, I just fell off my horse..
Kvinde svarer: Hi, I just fell off my horse..
Og så en jingle
og et smart slogan om hvorfor man skal vælge dette teleselskab.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar