Da vi stod op
søndag, havde vi kun lagt en enkelt plan for dagen. Vi ville forbi Moi
Children’s Home og donere nogle af de ting, vi ikke ville have med hjem igen.
Tusser, kinderæg, papirblokke, sæbe og andre småting. Så efter at have hængt
sløve ud på verandaen længe nok, fik vi slæbt os ud af døren. På turen derhen
besluttede vi at tage sidste rundes souvenirshopping, og til vores store
overraskelse havde sælgerne lært noget i løbet af den tid vi har været der. I stedet
for at være anmasende, hørte vi flere sige ”don’t push them!” til hinanden, så
hvor vi ofte er gået en omvej for at undgå de boder, kunne vi nu i ro og mag få
lov at kigge – hvilket selvfølgelig betød at vi også købte lidt og fik nogle
gode deals i hus. Win-win!
Fremme ved børnehjemmet, blev vi mødt af tomme udendørsområder og kun medarbejderne var at se. Så man godt efter, vinkede der et barn fra et vindue hist og her, men de holdt sig tilsyneladende indendørs. Nå. Vi blev vist ind til kontoret, og fik givet dem vores ting, inden vi gik hen og talte med et par vaskekoner, der kom til at vise os ind til deres vuggebørn. Selvom det var en smule sørgeligt at se så mange dejlige børn uden familier, havde vi et kort glædesmoment over hvordan der sad børn i cirkel på hver deres potter, som de af og til møvede lidt rundt på for bedre at kunne se os. Så kom kontormedarbejderen desværre og meddelte at man faktisk skulle have tilladelse til at gå rundt på børnehjemmet, og vel vidende at det er børn og ikke zoo-dyr, valgte vi derfor at gå igen.
Fremme ved børnehjemmet, blev vi mødt af tomme udendørsområder og kun medarbejderne var at se. Så man godt efter, vinkede der et barn fra et vindue hist og her, men de holdt sig tilsyneladende indendørs. Nå. Vi blev vist ind til kontoret, og fik givet dem vores ting, inden vi gik hen og talte med et par vaskekoner, der kom til at vise os ind til deres vuggebørn. Selvom det var en smule sørgeligt at se så mange dejlige børn uden familier, havde vi et kort glædesmoment over hvordan der sad børn i cirkel på hver deres potter, som de af og til møvede lidt rundt på for bedre at kunne se os. Så kom kontormedarbejderen desværre og meddelte at man faktisk skulle have tilladelse til at gå rundt på børnehjemmet, og vel vidende at det er børn og ikke zoo-dyr, valgte vi derfor at gå igen.
Hjemme igen
opdager vi tre små muselorte på vores værelse. Vi har ellers lært ikke at have
mad/frugt liggende fremme, men sporene var tydelige og vi var allerede mentalt
klar på at ende med at sove i stuen. Vi fik dog ryddet vores tasker ud fra
under sengen, så vi kunne se hele gulvet og skønt der ingen mus var, lå vi
alligevel længe og talte om den, inden vi faldt i søvn den nat.
Og sådan gik det til at vi fik navngivet musen Max Omega Three. Et fornemt musenavn, hvis vi selv skal sige det!
Og sådan gik det til at vi fik navngivet musen Max Omega Three. Et fornemt musenavn, hvis vi selv skal sige det!
Og Lulu puttede Diana under myggenettet..
Ingen kommentarer:
Send en kommentar