Tirsdag den 30. December

Tirsdag var der planlagt Blue Safari! Vi vidste ikke helt hvad vi gik ind til, bortset fra at der ville være noget snorkling. Så da vi gik hjemmefra kl. 9, fik vi udleveret snorkler og kørte derefter en laaang tur i en meget bumlende bus i hvad der føltes som jungle.

Fremme ved vandet hvor vi skulle sejle ud fra, kunne vi konstatere at badebroer ikke er noget de gør sig i (logisk set ville det også være svært med alt det tidevand), så i stedet var vi alle blevet bedt om at tage klipklapper med, så vi kunne gå det lille stykke i vandet ud til båden.

Vores fornemme fartøj

Vores Blue Safari startede derfor med en lang sejltur i bølger, der havde lidt rigeligt godt fat i vores lille skiv’. Lulu nåede derfor til et punkt, hvor hun så sig nødsaget til at spise sin medbragte chapati, for at kunne pakke sin telefon ind i plastikposen den havde ligget i. Men der skete jo aldrig noget.
Det første stop var ved en lillelillelillebitte ø, bestående udelukkende af sand. Her kunne man lige prøve sin snorkel af, dase i solen, i vandet eller tage fjollede billeder. Så vi gjorde det hele, mens vi blev serveret vand, colaer og friskskåret ananas.

Næste stop var midt ude på det dybe vand. Eller sådan så det i hvert fald ud indtil, vi hoppede i, og opdagede et lille koralrev under os. Der var måske 5-6 meter dybt der, så med vores ikke ret veludviklede snorkleevner, lå vi bare og plaskede i overfladen. ”Hvad nu hvis jeg slet ikke kan finde ud af det?” havde Lulu sagt hele vejen derud. Men så blev der jo alligevel fanget et billedet af den her fisk.

Et meget sjældent eksemplar af den nordiske delfin

Vi lå ikke  på det dybe vand så længe, inden før vi hoppede tilbage til båden og satte kursen mod frokost. Denne blev indtaget på en ny ø og bestod som sædvanlig af virkelig lækker seafood.

Luksusmåltid efter en snorkeltur

Herefter var vi lige kort forbi et kæmpe baobab-træ. Vi fik aldrig historien bag træet, men som de klatremus vi efterhånden er, tog vi lige en kravletur, inden turen gik hjemad. Til alt held, havde vi glemt alle advarsler om at der normalt bor virkelig store edderkopper i træerne på Zanzibar…

Bølgerne var ikke blevet meget mindre på tilbagevejen, og retningen vi sejlede i gjorde at bølgerne sprøjtede op i båden konstant, hvorfor der blev lagt en pressening over vores ting. Vi kunne nok også selv have brugt en pressening, for da vi endelig nåede land igen, kunne vi vride vand ud af alt det tøj/håndklæder vi havde haft på.

Efter aftensmaden fejrede vi ankomsten af Uganda-pigerne med endnu en drink. Det er altid lidt spændende hvad man får her. Bestiller man én drink, får man som regel noget helt andet. Og for Dianas vedkommende den aften; bestiller man en drink, hænger man på en snakkesaglig bartender, der fik spurgt ind til hendes etnicitet. Ved konstateringen af at hun jo er lidt et racemix, blev det modtaget med kommentaren: ”Ah.. Like a cappuccino.” Jo.. Det kan man vel godt kalde det…

Den lille Havf..- Cappuccino.