Mandag den 19. Januar

Vi mødte ingen mus natten til mandag, til gengæld havde Diana ligget vågen i to timer om natten, fordi den ene myg efter den anden fandt vej ind i hendes myggenet. Så Lulu måtte næsten trække hende ud af sengen, bare for at opdage at vi denne morgen hverken havde el eller vand. Badet foregik derfor vha. Balje og kop (med vand fra en tank vi har stående i haven – til når vandet netop svigter indenfor), og kaffevandet blev kogt på gasblusset. Standard mandag, men humøret var stadig højt!

Vi kom lidt sent ud af døren, men havde alligevel planlagt at starte dagen med et besøg på kontoret, for at få et par underskifter fra vores Kenya-vejleder Mr. Kemboi. Da vi nåede frem og fik spurgt om vi kunne tale med Kemboi, nikkede sekretæren bare og bad os vente på bænken. Vi gjorde selvfølgelig pænt som der blev sagt, og tog lige endnu en lektion i african time. To timer senere, bliver det endelig vores tur og vi rejser os og går ind på kontoret. Og så er det ikke Kemboi der sidder derinde….. På det tidspunkt var kl. så mange at det ikke gav mening at starte ’arbejdsdagen’ på en helt ny afdeling, så vi endte med at gå hjemad, grinende over hvor åndssvag en dag det havde været foreløbigt. Vi griner ikke mindre, da der ud af det blå kommer en flot kenyaner og siger ”Hey, pretty ladies!”, giver os hånden, og derefter skynder sig videre. Det er virkelig måden man gør det på her.

I farten nåede vi forbi supermarkedet, hvor Diana fik fundet sig en ny kuffert (håndtaget på den gamle blev jo ødelagt allerede mens vi var i København), og der er jo kun én rigtig måde at transportere den slags på i Afrika…

 

Tilbage i huset møder vi da også en af Marys venner, der pointerer at Diana også er blevet så brun at hun ligner en inder – og dermed kan ’blende in’ med lokalbefolkningen nu. Mission no-more-mzungu accomplished!